Lidt billeder fra Thailand..

Tiden er lidt knap, saa billederne maa tale for sig selv..

Skolen i Bangladesh.

Bangkok

Verdens dejligste strand i Thailand..

Udsigt over vores ferie-oe "Koh Lipe" i SydThailand.

Her noed vi solnedgangen hver aften.

Tilbage i Bangladesh.

Min mor paa besoeg i Bangladesh. Det var dejligt at blive forkaelet lidt.

Paa besoeg hos en elev fra skolen.

På besøg hos Mette og Jacob.

I bangladesh bor der over 140 millioner mennesker. 86 procent af landet er dækket af rismarker.

Jeg vil forsøge at sætte det lidt i perspektiv:
I Danmark bor der ca. 5 millioner mennesker. Danmark er 3 gange mindre end Bangladesh. Hvis man forestiller sig Danmark på størrelse med Bangladesh, så ville der bo 15 millioner mennesker i Danmark. 86 procent af Bangladesh er dækket af rismarker - dvs. at reelt kun 14 procent af landets areal er beboeligt. Det vil svare til at jylland og fyn tilsammen havde et befolkningstal på 140 millioner mennesker.

Der er ingen der kan forholde sig til et land med så mange mennesker, før man har oplevet det - og jeg har stadig svært ved det!

Efterhånden har vi opholdt os over 3 uger i Bangladesh, og allerede nu har vi været ude for en hel del problemer. I starten havde Christine og jeg besøg i vores hus jævnligt. I Danmark ringer man pænt på døren, og venter på der bliver lukket op - hos os væltede det ind med 15 nysgerrige Bengalere ad gangen som ville se hvordan vi boede. Dette betød at vi stort set intet privatliv havde og vi måtte meget hurtigt finde en grænse for hvor mange besøg vi kunne magte om dagen.

Et andet problem var hvorledes vi skulle gribe vores skoleprojekt an. Alle i hele byen vidste hvem vi var, og alle havde store forventninger til hvordan vi skulle undervise børnene. Hverken Christine eller jeg er uddannede lærere, og vi blev meget hurtigt forvirrede omkring vores situation og hvad vi skulle gøre.

Vi valgte at søge hjælp blandt andre volontører i Bangladesh og efter ca. 5 timer's kørsel var vi havnet i byen "Potnitalla", som ligger i SydVest Bangladesh, tæt på den Indiske grænse.
I Potnitalla bor Mette og Jakob - 2 fantastiske mennesker som fik givet os netop den energi og det "gå på mod" som vi eftersøgte.


Idag er det fredag - vores ugentlige fridag. Vi er kommet tilbage til Pirganj og vi føler os klar til at gøre en forskel. Vi har arrangeret en biograftur med vores lærere fra skolen idag kl. 15:00 (10:00 dansk tid).

D. 5 marts rejser vi 2 uger til Thailand og holder ferie. Det ser vi meget frem til.

Fra venstre Christine, Mette & Jacob. Udenfor Mette og Jacob's hus i Potnitolla.

Lære-kursus i Potnitolla. Det er en stor udfordring at forklare dem noget, eftersom de kun kan snakke meget lidt engelsk.

I Potnitolla tog Jacob og jeg ud til en lille landsby for at besøge en Bengalsk pige ved navn Muni. Det var enormt hyggeligt, og vi havde en fantastisk dag sammen!

Intens volleyball kamp - som jeg desværre tabte.

Billede fra landsbyen hvor vi besøgte Muni.

Velbekomme (Nord Bangladesh)

Velbekomme:

Så blev det til et "farvel" til hovedstaden i Bangladesh, Dhaka - og et "goddag" til Nord Bangladesh. Den opvarmede pool, solbadningen og de amerikanske & svenske venner vi fik i Dhaka er blevet skiftet ud medkolde brusebad og ingen solbadning (her må man jo ikke vise så meget hud). Tilgengæld er folk heroppe utrolig flinke og meget ivrige efter at lære os at kende. I aften skal Christine, Peter, Susanne og jeg ud og besøge nogle lokale. Det bliver hygsomt :-)

Togturen herop var en anderledes oplevelse. Vi havde vores egen kupë, og vi havde hørt at den skulle være fyldt med kakkelakker.Jeg var lidt af en kylling og efter en halv times besvær fik jeg sat myggenettet op (eller skal vi kalde detfor "kakkelak nettet").



Christine:

Pirganj (det minder jo meget om DK.. eller):
Skolen i Birganj:

Så fik vi besøg af "David" igår - en flink bengaler som normalt i Dhaka.(fælles foto).

Og nu sidder der utaalmodige bengaler og venter paa jeg bliver faerdig, saa maa slutte for nu.

Saa er vi i Bangladesh

Saa er vi kommet frem til Bangladesh. Det hele er meget anderledes end som jeg havde forestillet mig. Jeg havde selvfoelgelig set billeder og hoert ganske lidt om kulturen paa kurset i Aarhus inden jeg skulle afsted, men det er stadigt noget helt andet end hvad jeg havde forestillet mig - meget mere fattigt.
Der er en meget lille dreng paa omkring 5 aar som nu har fulgt mig 2 gange paa min faerden her i Dhaka. Han loeber ved siden af mig, med den ene haand fremme og med "hundeoejne", og proever paa bedste vis at faa mig til at give ham penge - senest paa vej her hen til netcafeen. Jeg har ikke givet ham noget endnu, for saa ville hans tiggeri formentlig blive vaerrere, men jeg giver mig nok paa et tidspunkt..

Vi moedtes med Susanne og Peter igaar. De skal vaere volontoere ligesom os, saa vi kan foelges alle 4 her i Dhaka (hvor vi skal vaere en uge) og videre til det omraade vi skal undervise. Vi er faldet i snak med nogle Amerikanere og nogle lokale. Saa vi var allesammen i Kirke idag, og efterfoelgende blev vi inviteret paa mad hos en lokal familie.Vi var ude og koebe noget toej saa vi kunne ligne "folk" lidt mere. Men de kigger stadig paa os som om at vi var de eneste hvide i hele Dhaka - det er vi sikkert ogsaa..

Susanne og Peter har snart vaeret i Bangladesh i 2 uger, saa de har set det sted vi skal bo og undervise. De loed meget begejstrede. En ting jeg studsede lidt over, var hvilke dyr de fortalte man blandt andet kunne finde paa vaerelset: Mus, rotter, myre, kaempe kakkelakker, edderkopper, fireben er nogle af de ting jeg kan naevne. Og saa er hytten blandt andet lavet af komoeg. Hmmm.. saa var Michael ikke saa ferm mere - man skal ikke vaere sart her!

Saa proevede vi forresten en Rickshaw - det var

ret vildt..

Kursus - Århus 2008

Så er de 10 dage på kurset i Århus allerede gået.

Det har været super lærerigt - og rigtig fedt at lære alle de 21 andre som også skal afsted at kende.