I bangladesh bor der over 140 millioner mennesker. 86 procent af landet er dækket af rismarker.Jeg vil forsøge at sætte det lidt i perspektiv:
I Danmark bor der ca. 5 millioner mennesker. Danmark er 3 gange mindre end Bangladesh. Hvis man forestiller sig Danmark på størrelse med Bangladesh, så ville der bo 15 millioner mennesker i Danmark. 86 procent af Bangladesh er dækket af rismarker - dvs. at reelt kun 14 procent af landets areal er beboeligt. Det vil svare til at jylland og fyn tilsammen havde et befolkningstal på 140 millioner mennesker.
Der er ingen der kan forholde sig til et land med så mange mennesker, før man har oplevet det - og jeg har stadig svært ved det!
Efterhånden har vi opholdt os over 3 uger i Bangladesh, og allerede nu har vi været ude for en hel del problemer. I starten havde Christine og jeg besøg i vores hus jævnligt. I Danmark ringer man pænt på døren, og venter på der bliver lukket op - hos os væltede det ind med 15 nysgerrige Bengalere ad gangen som ville se hvordan vi boede. Dette betød at vi stort set intet privatliv havde og vi måtte meget hurtigt finde en grænse for hvor mange besøg vi kunne magte om dagen.
Et andet problem var hvorledes vi skulle gribe vores skoleprojekt an. Alle i hele byen vidste hvem vi var, og alle havde store forventninger til hvordan vi skulle undervise børnene. Hverken Christine eller jeg er uddannede lærere, og vi blev meget hurtigt forvirrede omkring vores situation og hvad vi skulle gøre.
Vi valgte at søge hjælp blandt andre volontører i Bangladesh og efter ca. 5 timer's kørsel var vi havnet i byen "Potnitalla", som ligger i SydVest Bangladesh, tæt på den Indiske grænse.
I Potnitalla bor Mette og Jakob - 2 fantastiske mennesker som fik givet os netop den energi og det "gå på mod" som vi eftersøgte.
Idag er det fredag - vores ugentlige fridag. Vi er kommet tilbage til Pirganj og vi føler os klar til at gøre en forskel. Vi har arrangeret en biograftur med vores lærere fra skolen idag kl. 15:00 (10:00 dansk tid).
I Danmark bor der ca. 5 millioner mennesker. Danmark er 3 gange mindre end Bangladesh. Hvis man forestiller sig Danmark på størrelse med Bangladesh, så ville der bo 15 millioner mennesker i Danmark. 86 procent af Bangladesh er dækket af rismarker - dvs. at reelt kun 14 procent af landets areal er beboeligt. Det vil svare til at jylland og fyn tilsammen havde et befolkningstal på 140 millioner mennesker.
Der er ingen der kan forholde sig til et land med så mange mennesker, før man har oplevet det - og jeg har stadig svært ved det!
Efterhånden har vi opholdt os over 3 uger i Bangladesh, og allerede nu har vi været ude for en hel del problemer. I starten havde Christine og jeg besøg i vores hus jævnligt. I Danmark ringer man pænt på døren, og venter på der bliver lukket op - hos os væltede det ind med 15 nysgerrige Bengalere ad gangen som ville se hvordan vi boede. Dette betød at vi stort set intet privatliv havde og vi måtte meget hurtigt finde en grænse for hvor mange besøg vi kunne magte om dagen.Et andet problem var hvorledes vi skulle gribe vores skoleprojekt an. Alle i hele byen vidste hvem vi var, og alle havde store forventninger til hvordan vi skulle undervise børnene. Hverken Christine eller jeg er uddannede lærere, og vi blev meget hurtigt forvirrede omkring vores situation og hvad vi skulle gøre.
Vi valgte at søge hjælp blandt andre volontører i Bangladesh og efter ca. 5 timer's kørsel var vi havnet i byen "Potnitalla", som ligger i SydVest Bangladesh, tæt på den Indiske grænse.
I Potnitalla bor Mette og Jakob - 2 fantastiske mennesker som fik givet os netop den energi og det "gå på mod" som vi eftersøgte.
Idag er det fredag - vores ugentlige fridag. Vi er kommet tilbage til Pirganj og vi føler os klar til at gøre en forskel. Vi har arrangeret en biograftur med vores lærere fra skolen idag kl. 15:00 (10:00 dansk tid).
D. 5 marts rejser vi 2 uger til Thailand og holder ferie. Det ser vi meget frem til.
Lære-kursus i Potnitolla. Det er en stor udfordring at forklare dem noget, eftersom de kun kan snakke meget lidt engelsk.
I Potnitolla tog Jacob og jeg ud til en lille landsby for at besøge en Bengalsk pige ved navn Muni. Det var enormt hyggeligt, og vi havde en fantastisk dag sammen!
Intens volleyball kamp - som jeg desværre tabte.
Billede fra landsbyen hvor vi besøgte Muni.
4 kommentarer:
Hej Michael
Vi håber du og Christine får en rigtig god ferie i Thailand.
Kærlige hilsener til jer
fra
far og mor
Hey Michael....
Ser ud som at du har en fantastisk oplevelse derneder og at du virkelig nyder det. Det er en oplevelse at følge med i din tur og man får jo lysten til selv at tage afsted - men desværre er der jo et studie som skal passes..
Håber Du får en rigtig god tur til Thailand og hvis du mangler nogle ideer til hvor I skal tage hen, så kan du jo altid spørge ;)
Mvh Anders
Hej Michael
Det er rart at se, at det går nogle lunde med at falde til og at du får en masse på opleveren. Håber du har det ligeså godt som det ser ud til og at i får en god ferie til Thailand dig og Christine.
Mvh Kevin.
Hej Mich.
Hvor er det fedt at høre om dine oplevelser! Du må bare nyde det dernede, og jeg glæder mig til vi ses, når du kommer hjem!
Send en kommentar